Lydsensitivitet hos børn – hvordan hjælper man lydsensitive børn?

Hvad er lydsensitivitet?

Lydsensitivitet, også kendt som auditiv bearbejdningsforstyrrelse, er en tilstand, hvor børn har svært ved at bearbejde og filtrere lyde i deres omgivelser. For lydsensitive børn kan selv almindelige lydmiljøer være overvældende. De kan opleve problemer med at skelne mellem forskellige lyde. Denne lydsensitivitet gør, at lydene omkring dem kan føles som en konstant konkurrence om deres opmærksomhed. Det kan føre til stor frustration og vanskeligheder i dagligdagen.

Tegn på lydsensitivitet hos børn

Børn med lydsensitivitet kan ofte opleve udfordringer i støjende miljøer. Miljøerne kan være i klasseværelser, på legepladser eller i offentlig transport.

De kan:

• Have svært ved at fokusere på én lyd, når der er mange omkring dem.
• Blive overvældet af lyde, som andre måske knap nok lægger mærke til.
• Trække sig fra sociale aktiviteter eller samtaler i støjende omgivelser.
• Virke særligt påvirkede af bestemte lyde som høj musik, skrig eller pludselige lyde.

Hvordan påvirker lydsensitivitet hverdagen?

Lydsensitivitet kan have mange konsekvenser for et barns hverdag.

I et klasseværelse vil der ofte være flere stemmer samtidig. de mange stemmer kan gøre det svært at tune ind på en enkelt stemme og besked. Det kræver derfor at dit barn bruger ekstra hjernekapacitet på at skulle høre efter og omsætte information til viden. Sociale sammenhænge kan generelt være svært, da baggrundsstøj er ekstra svær at filtrere fra. Ofte ser vi at børn som er lydsensitive trækker sig fra støjende miljøer. Nogle reagerer kraftigt og får gjort opmærksom på dem selv. mens andre trækker sig ind i sig selv eller væk fra miljøet. Vores børns adfærd skal altid forstås som en direkte konsekvens af det de oplever. det vil sige, at børn reagerer og det er vores ansvar at være nysgerrige på, hvad de reagerer på.

Lydsensitive børn kan også have udfordringer i gruppemiljøer. Det kan være gruppearbejde, eller at være med til samling i rundkreds. Auditiv sansebearbejdningsvanskelighed handler om at det er svært at filtrere i de indtryk vi får ind. Hjerner som har en velfungerende sansebearbejdning kan “skrue” op og ned for opmærksomheden på enkelte indtryk. Udelukke ligegyldige indtryk og skærpe opmærksomheden på andre.

Løsninger og strategier for at hjælpe lydsensitive børn

Der er flere måder, hvorpå man kan hjælpe lydsensitive børn med at håndtere deres udfordringer:

1. Støjreducerende hovedtelefoner: Mange lydsensitive børn kan have gavn af støjreducerende hovedtelefoner, især i støjende miljøer som skole eller offentlig transport. Disse kan hjælpe med at skabe et mere roligt lydmiljø, hvor barnet bedre kan fokusere.
2. Find stille miljøer: Når det er muligt, kan det være en hjælp at finde stille områder, hvor barnet kan trække sig tilbage og få en pause fra de mange lyde.
3. Visuelle hjælpemidler: Nogle børn med lydsensitivitet kan finde det nyttigt at supplere deres auditive opfattelse med visuelle hjælpemidler, det kan fx. være piktogrammer som giver ques til opgaverne.
4. Skab et støttende miljø: Det er vigtigt at skabe et miljø, der er så lidt forstyrrende som muligt for lydsensitive børn. Dette kan betyde at undgå at placere dem i meget støjende omgivelser og give dem ekstra tid til at bearbejde den information, de modtager.

Lydsensitivitet og øget alarmberedskab hos børn

Børn, der ofte befinder sig i et øget alarmberedskab, kan være mere tilbøjelige til at være lydsensitive. Når et barn er i en tilstand af alarmberedskab, er deres sanser – herunder hørelsen – mere opmærksomme på potentielle farer. Dette skyldes vores biologiske “hard wiring” til at spotte fare gennem lyd, en mekanisme der har hjulpet mennesker med at overleve gennem evolutionen. For lydsensitive børn betyder det, at de kan være særligt påvirkelige over for pludselige lyde eller generel baggrundsstøj, da deres system konstant er på vagt overfor potentielle trusler.

Har dit barn overfølsomhed for sensoriske indtryk?

Hvis et barn ofte viser tegn på lydsensitivitet og oplever udfordringer i sin hverdag som følge af dette, kan det være relevant at overveje en sansemotorisk undersøgelse. En sådan undersøgelse kan hjælpe med at afdække, om barnets lydsensitivitet er en del af en større sanseintegrationsudfordring, hvor deres nervesystem har svært ved at bearbejde og reagere passende på sensoriske input. Denne undersøgelse kan give værdifulde indsigter i, hvordan barnet oplever og håndterer sensoriske indtryk og dermed danne grundlag for at udforme målrettede tiltag, som kan afhjælpe barnets udfordringer.

Konklusion

Lydsensitivitet er en udfordring, som mange børn står overfor, men med de rette redskaber og tilpasninger kan de lære at mestre deres miljø bedre. Det er afgørende, at forældre, lærere og andre i barnets liv forstår, hvordan lydsensitivitet påvirker barnets hverdag, og aktivt arbejder for at skabe støttende og lydvenlige omgivelser. Med korrekt støtte kan lydsensitive børn trives, selv i støjende omgivelser.